
Vinyl gulve
Vinyl er det gulv, som bedst lever op til de krav, der stilles i et køkken. Med en lukket overflade uden sprækker og samlinger, hvor fugt, snavs og støv kan samle sig, er det et allergivenligt gulv, der er utrolig let at renholde.
Samtidig er vinylgulvet det underlag, som med sin bløde opbygning giver den bedste komfort, og køkkenet er jo det sted, hvor man ofte står op i længere tid.
Selv om køkkenet er det sted, hvor vinyl er mest anvendt, begynder flere og flere at lægge vinyl i f.eks. entre og bryggers. Desuden er det muligt at kombinere vinyl med gulvvarme.
Med et bredt udvalg af farver, mønstre og designs giver vinylgulvet mange muligheder for at understøtte den individuelle boligindretning.
Uanset om du er til en enkel og minimalistisk boligindretning, det rustikke eller en bolig med klassiske pyntegenstande, er der mange muligheder for at finde et design, der falder i din smag.
Der er stor forskel på kvaliteten af vinylgulve. Vælger du en god kvalitet, plejer og vedligeholder gulvet korrekt, så er det gulv du kan have glæde af i årevis.
Kom ind i butikken og se de mange forskellige muligheder der findes i vinylgulve. Puma har altid min. 150 ruller vinyler på lager.

