Linoleum indgår på mange måder i miljøets eget kredsløb. For eksempel er alle råvarer naturligt forekommende. Hovedingredienserne er linolie, som blandes med harpiks fra nåletræer og oxideres til et sejt bindemiddel. Derefter tilsættes træmel, kalkstensmel og pigment og den færdige linoleumsmasse kalandreres herefter ud på en bærer af jutevæv. Til sidst skal produktet oxidere i tørrekamre, så den rigtige balance mellem hårdhed og smidighed i gulvbelægningen opnås i overensstemmelse med international standard.
Linoleum er derfor et miljørigtigt produkt, som ikke indeholder nogen skadelige stoffer. Tværtimod har linoleum den bemærkelsesværdige egenskab, at baciller og bakterier ikke kan leve på det, på grund af den stadige oxydering, der sker deri. Det gør linoleumsgulve specielt velegnede til lokaler med meget høje krav til hygiejnen og indeklimaet, som f.eks. hospitaler, klinikker, skoler, børnehaver m.m.
Linoleum er også meget velegnet til trapper, gangarealer, indgangspartier, lagre osv. altså alle områder hvor der er brug for et slidstærkt og rengøringsvenligt gulv.
Har man et ønske om at få sit logo eller lign. lavet i gulvet er linoleum også et af de nemmeste gulvbelægninger at lave mønstre og border i.
Linoleum sælges i 200cm bredde samt i fliser, er 2,5mm tyk, og findes i et utal af farver og mønstre. Ved større mængder ring eller kom ind i butikken og få et godt og uforbindende
