Førstehjælp pletfjerner

Førstehjælp - pletfjerner

1. Fjern løst snavs:

Ved friske pletter fjernes først løse rester, og spildt væske opsuges med en tør, hvid klud eller køkkenrulle uden farve. Man skal ikke gnide, men duppe pletten væk. Indtørrede eller koncentrerede pletter behandles først med en børste og støvsuger. 

2. Opløs med lunkent vand:
Lunkent vand - uden sæbe, vaskepulver, opvaskemiddel eller lignende - er næste skridt. Dup forsigtigt området med en våd klud, og opsug derefter så meget af væden som muligt ved at »duppe« efter med en tør klud. Drys herefter kartoffelmel på og lad det tørre i et døgn, inden det støvsuges op. 

3. Brug pletfjerner:

Hvis vand ikke er nok til at opløse pletten, kan man bruge en speciel pletfjerner som kan købes hos Puma Tæpper. For at pletten ikke skal spredes yderligere eller opstå på ny, skal midlet fjernes igen ved "dupning" med rent vand og opsugning med en ren hvid klud. 

4. Brug specialmidler:

Nogle plettyper kan ikke fjernes med almindelig pletfjerner, de kræver et special pletfjerningsmiddel. Afrøv pletfjerningsmidlet et lille stykke et sted, hvor det ikke kan ses. 


Asfalt, bonevoks, olie, skosværte, tjære
- Renset benzin
Dup rense benzin på en ren, hvid klud. 
Start pletfjerningen udefra og arbejd ind mod midten.  
  Lim, neglelak, farvet stearin
- Acetone
Dup acetone på en ren, hvid klud. 
Start pletfjerningen udefra og arbejd ind mod midten.
     
Kaffe, the, rødvin
- Special Kaffepletfjerner
Følg brugsanvisningen. 
  Rødbede, røde saftpletter
- Natriumdithionit
Dup med en opløsning af 1 tsk. natriumdithionit til 1 dl. lunken vand. 
     
Blæk, kuglepen, spritpen
- Sprit
Dup med sprit, brug eventuelt et specialrensemiddel, der kan fås i handelen. 
  Tusch
- Special tuschfjerner
Fås i handelen, følg brugsanvisningen.
     
Rust
- Special rustfierner
Fås i handelen, følg brugsanvisningen 
  Tyggegummi
- Tyggegummifjerner
Fryses med tyggegummifjerner, hvorefter det skrabes væk.


Webitall